Son lo Spirito che nega sempre tutto; l’astro, il fior.

Il mio ghigno e la mia bega turban gli ozi al Creator.

Voglio il Nulla e del Creato

la ruina universal. È atmosfera mia vital ciò che chiamasi Peccato, Morte e Mal!

Rido e avvento questa sillaba:

No.

Struggo, tento, ruggo, sibilo:

No.

Mordo, invischio, struggo, tento, ruggo, sibilo.

fischio, fischio, fischio, fischio, fischio!

Parte son d’una latebra del gran Tutto: Oscurità.

Son figliuol della Tenèbra che Tenèbra tornerà.

S’or la luce usurpa e afferra

il mio scettro a ribellion poco andrà la sua tenzon, v’è sul Sol e sulla Terra Distruzion!

Rido e avvento questa sillaba: No, ecc.

Jeg er ånden, der modsætter mig alting, altid; stjernerne, blomsterne.

Min snerren og min fjendtlighed forstyrrer skaberens nydelse.

Jeg ønsker intetheden og skabningens

universelle ødelæggelse. Min livsnødvendige atmosfære er det man kalder synd , Død og Ondskab!

Jeg griner og knurrer dette enstavelsesord:

Nej

Jeg frister, jeg ødelægger, jeg brøler, jeg hvæser:

Nej.

Jeg bider, jeg besnærer, Jeg ødelægger, frister, brøler, hvæser

Jeg pifter, pifter, pifter, pifter, pifter!

Jeg er en del af de inderste fordybninger af alting: Obskuriteten.

Jeg er en søn af mørket, der vil returnere til mørket.

Hvis nu lyset tilraner og besætter

vil jeg hæve mit scepter i oprør, kampen vil ikke vare længe, over solen og over jorden svæver: Destruktion!

Jeg griner og knurrer dette enstavelsesord: Nej, etc.