De fleste kender Don Quichotte som en fjollet mand der leger ridder, og som angriber vindmøller. I hans egen forestilling, der dog på ingen måde stemmer overens med virkeligheden, er Don Quichotte dog en sand ridder. Har man læst om hans bedrifter og eventyr, er man på ingen måde i tvivl om hans ærlige og hæderlige ridder sind. Som en god ridder forstår han således vigtigheden af at bede om styrke og mod til at beskytte sin elskede og de der er i nød. På trods af Don Quichottes vrangforestillinger, bliver Chanson épique til dybt og inderligt følt bøn.
Chanson épique er nr. 2 ud af 3 i cyklussen Don quichotte à Dulcinée skrevet af Maurice Ravel mellem 1932-33
Bon Saint Michel qui me donnez loisir
De voir ma Dame et de l'entendre,
Bon Saint Michel qui me daignez choisir
Pour lui complaire et la défendre,
Bon Saint Michel veuillez descendre
Avec Saint Georges sur l'autel
De la Madone au bleu mantel.
D'un rayon du ciel bénissez ma lame
Et son égale en pureté
Et son égale en piété
Comme en pudeur et chasteté:
Ma Dame.
(Ô grands Saint Georges et Saint Michel)
L'ange qui veille sur ma veille,
Ma douce Dame si pareille
À Vous, Madone au bleu mantel!
Amen.
Gode sankt Michael, der giver mig tjenestefrihed
til at se og høre min dame,
Gode sankt Michael, der allernådigst vælger mig
til at behage og forsvare hende,
Gode sankt Michael, stig ned, jeg beder dig,
med Sankt George på alteret
af Madonnaen klædt i blåt.
Med en himmelsk stråle velsign min klinge
og dets lige i renhed
og dets lige i fromhed
som i beskedenhed og kyskhed:
Min frue.
(Åh store sankt George og store sankt Michael)
Velsign den engel, der våger over min vagt,
Min søde dame ligesom dig,
Til dig, Madonna klædt i blåt!
Amen.
Varighed ca. 3:00 min.