The Vagabond

The Vagabond handler om en mand der har valgt livet som omrejsende vagabond, koste hvad det vil! han synger om glæden ved det frie liv, hvor man sover under stjernerne og drikker frisk vand fra bækken, om at han kan klare alle udfordringer der kommer, han er ligeglad med penge og venskab, men til sidst synger han også om sin frygt for vinteren og afslører måske en vis tvivl om hvorvidt han vil være i stand til at overleve den. Ikke desto mindre er han fast besluttet på at gøre forsøget koste hvad det vil!

The Vagabond er første sang i cyklussen Songs of Travel skrevet af Ralph Vaughan Williams mellem 1901-04 først opført i 1904.

Tekst

Give to me the life I love, Let the lave go by me, Give the jolly heaven above, And the byway nigh me Bed in the bush with stars to see, Bread I dip in the river There's a life for a man like me, there's a life forever

Let the blow fall soon or late, Let what will be o'er me; Give the face of earth around, And the road before me. Wealth I seek not, hope nor love Nor a friend to know me; All I seek, the heaven above, And the road below me.

Or let autumn fall on me Where a field I linger Silencing the bird on tree, biting the blue finger. White as meal the frosty field Warm the fireside haven Not the autumn will I yield, Not to winter even!

Let the blow fall soon or late, Let what will be o'er me; Give the face of earth around, And the road before me. Wealth I ask not, hope nor love, nor a friend to know me; All I ask, the heaven above, and the road below me.

Giv mig livet jeg elsker, lad alt andet gå mig forbi, giv den glade himmel over mig, og sidevejen tæt på mig. Seng i busken med stjerner at se, brød dypper jeg i floden. Dér er et liv for en mand som mig, der er et liv for evigt.

Lad slaget falde snart eller sent, lad hvad der vil komme over mig; giv mig horisonten omkring mig, og vejen foran mig. Rigdom søger jeg ikke, håb eller kærlighed, ej heller en ven til at kende mig; alt jeg søger, Himlen over mig, og vejen under mig.

Eller lad efteråret falde over mig, hvor jeg dvæler ved en mark. Dæmper fuglen i træet, bider den blå finger. Hvidt som knoglemel er den frosne mark, varm er ildstedet. Ikke til efteråret vil jeg trække mig, ikke en gang til vinteren!

Lad slaget falde snart eller sent, lad hvad der vil komme over mig; giv mig horisonten omkring mig, og vejen foran mig. Rigdom beder jeg ikke om, håb eller kærlighed, ej heller en ven til at kende mig; alt jeg beder om, Himlen over mig, og vejen under mig.

Varighed ca. 3:00 min.