NADIR Au fond du temple saint Paré de fleurs et d'or, Une femme apparaît! Je crois la voir encore!

ZURGA Une femme apparaît! Je crois la voir encore!

NADIR La foule prosternée La regarde, etonnée, Et murmure tous bas: Voyez, c'est la déesse! Qui dans l'ombre se dresse Et vers nous tend les bras!

ZURGA Son voile se soulève! Ô vision! ô rêve! La foule est à genoux!

NADIR et ZURGA Oui, c'est elle! C'est la déesse plus charmante et plus belle! Oui, c'est elle! C'est la déesse qui descend parmi nous! Son voile se soulève et la foule est à genoux!

NADIR Mais à travers la foule Elle s'ouvre un passage!

ZURGA Son long voile déjà Nous cache son visage!

NADIR Mon regard, hélas! La cherche en vain!

ZURGA et NADIR Oui, c'est elle! C'est la déesse! En ce jour qui vient nous unir, Et fidèle à ma promesse, Comme un frère je veux te chérir! C'est elle, c'est la déesse Qui vient en ce jour nous unir! Oui, partageons le même sort, Soyons unis jusqu'à la mort!

NADIR: Bagerst i det hellige tempel, dekoreret med blomster og guld, dukker en kvinde op… jeg kan stadig se hende.

ZURGA: En kvinde dukker op... jeg kan stadig se hende.

NADIR: Den lamslåede menneskemængde ser forbavset på hende og mumler under åndedrættet: se, dette er gudinden, der trænger op fra skyggen og holder armene ud til os.

ZURGA: hendes slør løfter sig en smule; hvilket syn, hvilken drøm! folket er i knæ.

SAMMEN: Ja, det er hende, det er gudinden, mere charmerende og smukkere; ja, det er hende, det er gudinden, som er steget ned til os. Hendes slør er løftet og folket er i knæ

NADIR: Men hun bevæger sig gennem mængden.

ZURGA: Allerede skjuler hendes lange slør hendes ansigt fra os.

NADIR: Mine øjne, ak, søger hendes forgæves.

SAMMEN: Ja, det er hende, det er gudinden, der i dag ledte dig til mig, og fra nu af vil jeg holde mit løfte, tæt som brødre skal vi være! Ja, det er hende, det er gudinden, som i dag har ført os sammen! Ja lad os nu dele samme skæbne, lad os være forenede indtil døden!